En verdensomspændende pandemi har nu i flere måneder haft et fast greb om både civilsamfundet og erhvervslivet. Sammen med anerkendte eksperter og partnervirksomheder har vi udarbejdet et innovativt og anvendeligt koncept for at kunne yde et bidrag til at inddæmme den lokale smittespredning i forbindelse med COVID-19-pandemien.Vi præsenterer: MAN diagnosekøretøjet til test af coronavirus. Som mobil teststation kan vores MAN TGE komme derhen, hvor der er brug for den, hvis der opstår et nyt hotspot eller et akut testbehov. I vores specialkøretøj kan der udføres PCR-test med en kapacitet på over 500 test om dagen, og resultaterne ligger klar efter mindre end en time.
Det innovative køretøjskoncept er udarbejdet gennem et unikt samarbejde med eksperter inden for medicinsk teknik, læger, ekspertrådgivere for epidemibeskyttelse samt vores samarbejdspartnere inden for køretøjsindustrien.
Lastrummet i MAN TGE er udbygget således, at der i den udvidede version af køretøjet er to separate områder til hhv. prøvetagning og diagnoseområde til undersøgelse af prøverne. I den kompakte version bruges hele lastrummet som diagnoserum. Prøvetagning foregår derfor uden for køretøjet.
Detaljeret gennemgang af udstyret i patientrummet og diagnoserummet:
Reserver MAN diagnosekøretøjet til test af coronavirus til at udføre PCR-test, og tag udfordringen op med at inddæmme pandemien ved hjælp af maksimal mobilitet.
Ved mistanke om SARS-CoV-2-infektion og risiko for spredning blandt mange personer i området kan der med en hurtig indsats fra de mobile specialkøretøjer gribes målrettet ind for at bryde smittekæderne. Køretøjerne kan enkeltvis eller som en del af en større flåde af testkøretøjer nå ud til mennesker i private hjem, på arbejdspladser og skoler eller på udvalgte steder, hvor der er opstået et akut behov for test.
Coronavirus-testen om bord i køretøjet er en fuldautomatisk, molekylærdiagnostisk test. Der udføres en såkaldt PCR-proces med en polymerase-kædereaktion.
Der er indbygget op til 16 strakstestapparater i bilen, som desuden er integreret i et digitalt netværk. Inden for rammerne af Point of Care-testning leverer de hurtige testresultater – som regel på mindre end en time.
Begrebet Point of Care-testning eller blot POCT beskriver en laboratoriediagnostik, som ikke udføres i et centralt laboratorium, men derimod mobilt og patientnært.
I begge varianter af MAN TGE foretages selve prøvetagningen enten i køretøjet eller ved køretøjet. Den egentlige diagnostik sker altid i køretøjet.
Specialkøretøjerne med automatiseret Point of Care-diagnostik om bord kan bestilles og betjenes af koncerner med egen driftslæge samt af flådeoperatører inden for det ambulante sundhedsområde. De fuldt udstyrede specialkøretøjer kan konfigureres operatørspecifikt og er straks klar til brug. Grundet de medicinske krav er specialkøretøjerne ikke egnet til privat brug.
MAN TGE fås som udgangspunkt i to køretøjsvarianter. Den første variant er baseret på en 3,5 ton MAN TGE og har en testkapacitet på mere end 500 testresultater om dagen. Den anden variant er bygget op over en 5,5 ton MAN TGE og har et dedikeret prøvetagningsrum, hvilket gør køretøjet og hele opsætningen meget mobil. Denne variant har kapacitet til op til 250 testeresultater om dagen.
Med udgangspunkt i de to varianter af MAN TGE på hhv. 3,5 og 5,5 ton kan operatøren bestille særlige konfigurationer med hensyn til ekstraudstyr. Vi udarbejder gerne et individuelt tilbud med afsæt i en personlig rådgivningssamtale.
Testresultaterne overføres digitalt via Wi-Fi, Bluetooth eller mobildata fra testudstyret til køretøjets computer, hvor dataene ligger både som PDF, der kan formidles videre, samt i formatet HAL7, der er forberedt til relevante grænseflader. Det gør automatisk videresendelse til eksisterende overførselssystemer muligt og dermed en fuldt digitaliseret proceskæde med nøjagtig sporbarhed i henhold til gældende lovgivning på databeskyttelsesområdet.
De fleksible multiplex-prøverør kan ud over SARS-CoV-2 også anvendes til alle andre sporingstyper, som er mulige med PCR-diagnostikken. Specialkøretøjets modulopbygning efter højeste medicinske standard gør det desuden muligt at bruge køretøjet som medicinsk indsatskøretøj, og det kan på længere sigt anvendes til en bred vifte af testnings-, vaccinations- og donorprocesser.
PCR-testen i Vivalytic Analyzer anses for at være den bedste tilgængelige coronatest med en sensitivitet på 98% og en specificitet på 100 %, der gør den markant bedre end alle andre testprocesser som f.eks. med billigere antigentest, der har en væsentligt lavere sensitivitet. PCR-testen kan ud over at påvise SARS-CoV-2 også teste for en række andre vira, f.eks. influenza A og B. Særligt i risikoområder og lokale hotspots, hvor det giver god mening at indsætte MAN coronavirus-diagsnosekøretøjet, bør man anvende PCR-testmetoden.
Lægeforsyning af flere sektorer samt den intelligente anvendelse af innovative forsyningskoncepter i især landområder er meget aktuelle emner inden for den medicinske branche. MAN coronavirus-diagnosekøretøjet kan ud over den akutte indsats med henblik på at inddæmme COVID-19-pandemien også ses som det første innovative skridt hen mod en bredere og mere fleksibel områdeforsyning. Den intelligente og digitalt opkoblede flådeløsning kan her være det første skridt hen imod egentlige mobile forsyningskoncepter.